Tag-arkiv: Middag

Historier om det fine stel – sådan bruger vi det

Det er let nok at lade sig fascinere af de flotte former og kunstfærdige dekorationer, og måske nyder man også synet af det fine stel i vitrinen. Men, når alt kommer til alt, er en kaffekop jo beregnet til at drikke kaffe af, en tallerken til at spise af.

Og selv om traditionen med søndagsstellet nok er næsten døet ud, så sker det alligevel, at nogle af os beslutter os for at dække op med det fine stel og nyde middagen eller kaffen “så smukt som i gamle dage”.

Jeg har kigget lidt på nettet og fundet nogle spændende historier om det fine stel i den virkelige verden. Klik på billederne og læs med!

Heidi: Kaffe af det fine stel

Heidis fortælling om “kaffe af det fine stel.”

Poul Pava til børn og andre gæster

Poul Pava til børn og andre gæster.

Lenes test af Casablanca-stellet

Lenes test af Casablanca-stellet.

Nytårsaften i 1899

De gode gamle dage: Nytårsaften i 1899 med det fine kaffestel.

De fine tallerkner bruger jeg til hverdag

“De fine tallerkner bruger jeg til hverdag.”

Karen Kjelgård-Larsen om sine stel

Karen Kjelgård-Larsen: “I stuen står så to skabe fulde af alt det andet, som jeg tager frem og bruger, når jeg har gæster.”

Mormors stel

“Jeg sender min mormor mange tanker når jeg bruger stellet – som nu er både mit stel til hverdag og til fint brug.”

Det Spanske Fugle-stel

Tina Kraft: “Jeg tegnede nye fugle, som kunne spille med og mod det gamle udtryk.”

 

Tid til skønhed, til detaljer, til det fine porcelæn!

Opdækning med musselmalet porcelæn

Hyggelig opdækning med musselmalet porcelæn – fra A1 Antik Snurrepiben’s hjemmeside.

Efter en lang periode ude i kulden er det nu tiden, hvor det fine stel, søndagsstellet, skal tages frem fra skabene – eller generhverves, hvis man har smidt det ud – og stilles på bordet, når gæsterne dukker op til de særlige lejligheder, som man i samme ombæring kan skabe nogle flere af. Hvorfor kun fødselsdagen, konfirmationen, brylluppet og sølvbrylluppet? hvorfor ikke genindføre de jævnlige kaffeslabberaser og invitere til middag lidt oftere?

Det fine stel skal på bordet for at give dig selv og gæsterne noget smukt at se på, men også for at vise gæsterne, at du værdsætter deres besøg og stoler på, at de kan gebærde sig på en sådan måde, at porcelænet stadig er intakt, når de går hjem igen.

Og når en sjælden gang der går en tallerken itu, er det bare et tegn på, at man har dyrket det selskabelige, det festlige, helt til kanten. At man har levet livet og brugt ressourcerne på noget godt.

En spændende side-effekt af denne filosofi er så, at man må interessere sig lidt for sit porcelæn: vide, hvilket mærke det er, hvilken model, så man kan finde en ny tallerken, når nu én gik i stykker. Og i denne proces kan der blive plads til mange andre interesser, som kan være endnu mere spændende – besøg i antikvitetsbutikker og på loppemarkeder, jagten på netop den størrelse og facon fad eller terrin, man ikke allerede har, men gerne vil have.

Der kan være en samlerhobby gemt i geninførelsen af det fine stel, men der kan også dukke spændende historier og uventede kulturelle aspekter op, som man kan blive bidt af.