Tag-arkiv: Bavaria

92 flødekander – og MEGET mere

92 flødekander fra Runa Lindgrens samling

92 flødekander fra Runa Lindgrens samling – bortauktioneret på Auctionet.

Det må have taget tid – et helt liv, måske – at samle dem sammen. De 92 flødekander, der for nyligt var på auktion i Nyköping i Sverige. Og graver man lidt i arkiverne kan man se, at de blot var en del af samlingen, hvor andre dele er bortauktioneret for sig.

Det virker umiddelbart lidt skørt at have så mange flødekander (selv om der også var nogle sukkerskåle og andet i samlingen). Men på den anden side må man lade samleren Runa Lindgren, at netop flødekander er taknemmelige at samle på, fordi de på samme tid er store nok til at være synlige og smukke og så også små nok til at kunne rummes i et normalt hjem. Man forestiller sig, at hun måske har haft dem i en fin lille vitrine, dedikeret til dette noble formål. Eller måske har de stået rundt omkring i huset – én og anden måske med en blomst i?

Der ligger dog en helt anden og spændende samlerhistorie bag: Runa Kerstin Linnéa Lindgren fra Björkvik, født den 15. august 1923 i Stavsjö, kendt i Sverige som harmonikaspiller og underholder, har også haft Galleri Gräddkannan i Virå, der rummede en samling af nær ved 2.000 flødekander, herunder verdens største af slagsen, der i følge Guiness Rekordbog rummer 200 liter. Samlingen blev påbegyndt, da hun i 1940’erne fik nogle kander af sin mor. Læs mere om den store kande – og Runa – i artiklen fra 2004, få dage før hendes 81 års fødselsdag: Världens största graddkanna.

I 2014 var det så slut. Samlingen blev opløst og er sat til salg ad flere omgange i løbet af december 2014 og januar 2015.

Dog er det bare lidt trist at se, hvordan samlingen sælges for pebernødder. Men samlinger er nok generelt mest værd for samleren, og de mange auktioner, der hver især rummer et massivt antal kander fra et bestemt område eller en bestemt producent, kan jo være med til at kickstarte lige så mange nye samlinger og give spændende nyt input til livsglæden hos en masse mennesker.

Se de forskellige auktioner her

Se også

Samling flødekander af opalinglas

Opalglas

Flødekander fra Bavaria

Bavaria, Tyskland

 

KPM

KPM samt “øvrige Tyskland”

Figur-flødekander

Figurer