Kunstige tallerkner

Hvis du en dag ikke længere har lyst til at spise af det fine stel, kan du måske gøre som Fernandez Arman – lave et kunstværk af det!

jeg ved ikke, hvor mange tallerkner, han har brugt, men det ser ud til at være en del. Og de kunne godt se ud til at have været brugt til en fest i Grækenland, eftersom de fleste ser lidt skårede ud…

Med et sådant billede på væggen er det let at glædes over, at man i det mindste har én tallerken tilbage uden skår 🙂

Fernandez Arman, Fragments de Chine

Fernandez Arman, 1989, serigrafi – Fragments de Chine. Fundet på Bukowskis Market.

Historier om det fine stel – sådan bruger vi det

Det er let nok at lade sig fascinere af de flotte former og kunstfærdige dekorationer, og måske nyder man også synet af det fine stel i vitrinen. Men, når alt kommer til alt, er en kaffekop jo beregnet til at drikke kaffe af, en tallerken til at spise af.

Og selv om traditionen med søndagsstellet nok er næsten døet ud, så sker det alligevel, at nogle af os beslutter os for at dække op med det fine stel og nyde middagen eller kaffen “så smukt som i gamle dage”.

Jeg har kigget lidt på nettet og fundet nogle spændende historier om det fine stel i den virkelige verden. Klik på billederne og læs med!

Heidi: Kaffe af det fine stel

Heidis fortælling om “kaffe af det fine stel.”

Poul Pava til børn og andre gæster

Poul Pava til børn og andre gæster.

Lenes test af Casablanca-stellet

Lenes test af Casablanca-stellet.

Nytårsaften i 1899

De gode gamle dage: Nytårsaften i 1899 med det fine kaffestel.

De fine tallerkner bruger jeg til hverdag

“De fine tallerkner bruger jeg til hverdag.”

Karen Kjelgård-Larsen om sine stel

Karen Kjelgård-Larsen: “I stuen står så to skabe fulde af alt det andet, som jeg tager frem og bruger, når jeg har gæster.”

Mormors stel

“Jeg sender min mormor mange tanker når jeg bruger stellet – som nu er både mit stel til hverdag og til fint brug.”

Det Spanske Fugle-stel

Tina Kraft: “Jeg tegnede nye fugle, som kunne spille med og mod det gamle udtryk.”

 

92 flødekander – og MEGET mere

92 flødekander fra Runa Lindgrens samling

92 flødekander fra Runa Lindgrens samling – bortauktioneret på Auctionet.

Det må have taget tid – et helt liv, måske – at samle dem sammen. De 92 flødekander, der for nyligt var på auktion i Nyköping i Sverige. Og graver man lidt i arkiverne kan man se, at de blot var en del af samlingen, hvor andre dele er bortauktioneret for sig.

Det virker umiddelbart lidt skørt at have så mange flødekander (selv om der også var nogle sukkerskåle og andet i samlingen). Men på den anden side må man lade samleren Runa Lindgren, at netop flødekander er taknemmelige at samle på, fordi de på samme tid er store nok til at være synlige og smukke og så også små nok til at kunne rummes i et normalt hjem. Man forestiller sig, at hun måske har haft dem i en fin lille vitrine, dedikeret til dette noble formål. Eller måske har de stået rundt omkring i huset – én og anden måske med en blomst i?

Der ligger dog en helt anden og spændende samlerhistorie bag: Runa Kerstin Linnéa Lindgren fra Björkvik, født den 15. august 1923 i Stavsjö, kendt i Sverige som harmonikaspiller og underholder, har også haft Galleri Gräddkannan i Virå, der rummede en samling af nær ved 2.000 flødekander, herunder verdens største af slagsen, der i følge Guiness Rekordbog rummer 200 liter. Samlingen blev påbegyndt, da hun i 1940’erne fik nogle kander af sin mor. Læs mere om den store kande – og Runa – i artiklen fra 2004, få dage før hendes 81 års fødselsdag: Världens största graddkanna.

I 2014 var det så slut. Samlingen blev opløst og er sat til salg ad flere omgange i løbet af december 2014 og januar 2015.

Dog er det bare lidt trist at se, hvordan samlingen sælges for pebernødder. Men samlinger er nok generelt mest værd for samleren, og de mange auktioner, der hver især rummer et massivt antal kander fra et bestemt område eller en bestemt producent, kan jo være med til at kickstarte lige så mange nye samlinger og give spændende nyt input til livsglæden hos en masse mennesker.

Se de forskellige auktioner her

Se også

Samling flødekander af opalinglas

Opalglas

Flødekander fra Bavaria

Bavaria, Tyskland

 

KPM

KPM samt “øvrige Tyskland”

Figur-flødekander

Figurer

Tid til skønhed, til detaljer, til det fine porcelæn!

Opdækning med musselmalet porcelæn

Hyggelig opdækning med musselmalet porcelæn – fra A1 Antik Snurrepiben’s hjemmeside.

Efter en lang periode ude i kulden er det nu tiden, hvor det fine stel, søndagsstellet, skal tages frem fra skabene – eller generhverves, hvis man har smidt det ud – og stilles på bordet, når gæsterne dukker op til de særlige lejligheder, som man i samme ombæring kan skabe nogle flere af. Hvorfor kun fødselsdagen, konfirmationen, brylluppet og sølvbrylluppet? hvorfor ikke genindføre de jævnlige kaffeslabberaser og invitere til middag lidt oftere?

Det fine stel skal på bordet for at give dig selv og gæsterne noget smukt at se på, men også for at vise gæsterne, at du værdsætter deres besøg og stoler på, at de kan gebærde sig på en sådan måde, at porcelænet stadig er intakt, når de går hjem igen.

Og når en sjælden gang der går en tallerken itu, er det bare et tegn på, at man har dyrket det selskabelige, det festlige, helt til kanten. At man har levet livet og brugt ressourcerne på noget godt.

En spændende side-effekt af denne filosofi er så, at man må interessere sig lidt for sit porcelæn: vide, hvilket mærke det er, hvilken model, så man kan finde en ny tallerken, når nu én gik i stykker. Og i denne proces kan der blive plads til mange andre interesser, som kan være endnu mere spændende – besøg i antikvitetsbutikker og på loppemarkeder, jagten på netop den størrelse og facon fad eller terrin, man ikke allerede har, men gerne vil have.

Der kan være en samlerhobby gemt i geninførelsen af det fine stel, men der kan også dukke spændende historier og uventede kulturelle aspekter op, som man kan blive bidt af.